Regnskov & paradis øer
Dag til dag program
Dag 1: Phuket – Khao Sok National Park
Ved ankomsten til Phuket, bliver I hentet og kørt til Khao Sok National Park. På turen igennem Phang Nga provinsen passerer I små landsbyer, gummi og oliepalme plantager. Langs vejen vil I opleve livet på landet i tropiske sydlige Thailand. I kører ca. 2-3 timer igennem det smukke sydthailandske landskab til jeres indkvartering midt i junglen i Khao Sok National Park.
Jeres hytter ligger midt i jungle. Hytterne har sin helt egen charme og karakteristika og I befinder jer midt i junglen, omgivet af regnskoven og en utrolig bred vifte af dyreliv. Jeres hytter er kølet af den åbne friske jungle luft og vifter, alt sammen i overenstsemmelse med stedets øko etik.
Da I er omgivet af regnskov, er vejret som regel dejligt og køligt. Jeres hytte er bygget af lokale materialer og stedet har lagt en stor omhu og stolthed i at sikre at alle hytter er bygget i harmoni med og med respekt for det lokale miljø. Overnatning på Overnatning på Anurak Community Lodge.
Dag 2-3: Khao Sok National Park (M)
Dagen er til fri disposition. I kan slappe af ved resortet, sejle ned af floden i et bildæk, tage en dukkert i floden eller slappe af med en god bog på balkonnen. I kan også benytte jer af stedet mange aktiviteter eller tage på nogle af deres mange spændende tur og udflugter. Overnatning på Overnatning på Anurak Community Lodge.
Deres aktiviteter omfatter bl.a:
Kanoture i junglen, vandreture i regnskoven, bambusrafting, jungle trek, elefant badning og fodring, landsby besøg, madlavnings kursus, natsafari i junglen, tur til varme kilder, cykeltur, udsigtspunkt og vandfald, fuglekigning, tur til Cheow Larn søen osv.
Dag 4: Cheow Larn søen (F/A)
Den bedste måde at virkelig værdsætte Lake Cheow søen på, er at slappe af i den de smukke naturlige omgivelser, nyde dyrelivet, og roen der hersker i Khao Sok National Park. I tager afsted fra jeres resort om morgenen og spendere resten af dagen med at vandre igennem den jomfrulige jungle, svømme, udforske en grotte, ro i kajak og slappe af midt i det fantastiske landskab. Om aftenen kan I nyde en lækker middag og derefter tilbringe en nat under stjernerne i en flydende bungalow. Overnatning på søen i flydende bungalows.
Dag 5: Cheow Larn søen (M)
Efter morgenmaden, begynder I så små at pakke sammen og tage turen tilbage til Our Jungle House, på vejen tilbage kan I nyde de smukke omgivelser og dyrelivet omkring søen. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Overnatning på Anurak Community Lodge.
Dag 6: Khao Sok National Park – Koh Lanta (M)
I bliver hentet på Anurak Community Lodge og kørt til jeres resort på Koh Lanta. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Anda Lanta Resort
Dag 7-8: Koh Lanta (M)
Dagene er til fri disposition til at slappe af, svømme, snorkle, dykke eller tage på udflugter, udforske Koh Lantas øde strande, bjerge, natur og national park. Overnatning på Anda Lanta Resort
Dag 9: Koh Lanta - Koh Mook (M)
Efter morgenmaden bliver I hentet og transporteret til Saladan Pier, hvorfra I sejler til Koh Mook. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Koh Mook Sivalai Beach Resort
Dag 10-11: Koh Mook (M)
Dagene er til fri disposition, I kan svømme, snorkle, slappe af på stranden eller udforske lidt på egen hånd. I kan f.eks tage en longtail båd til Emerald Cave, hvor I kan svømme igennem en hule ind til en lagune med pulver sand, omgivet af naturlig vegetation og kalkstens klipper eller I kan tage med longtail båd til Koh Kradan, en af de smukkeste øer i Andamanerhavet for at snorkle. Overnatning på Koh Mook Sivalai Beach Resort
Dag 12: Koh Mook - Koh Ngai (M)
Efter morgenmaden checker I ud og sejler til Koh Ngai, en af smukkeste og mest uspolerede øer i marine national parken. Ved indsejlingen vil I se smukke hvide sandstrande, klipper med hårde og bløde koraller og krystalklart vand med masser af marineliv. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Thanya Beach resort
Dag 13-14: Koh Ngai (M)
Dagene er til fri disposition. I kan svømme, sejle i kajak, slappe af på stranden eller udforske på egen hånd. I kan også tage en bådtur til Koh Mah og Koh Chuak, hvor I kan opleve helt fantastisk snorkling omkring øerne. Der er ingen strand, men klipperne der omgiver øerne og de høje klipper byder på den mest fantastiske snorkeling, med masser af farverige fisk og koraller. Overnatning på Thanya Beach Resort
Dag 15: Koh Ngai - Krabi (M)
I spiser morgenmad, checker ud og bliver transporteret til Krabi lufthavn.
Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med billigere og dyrere hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.
Priser
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.11.16 - 19.12.16 / 11.01.17 - 30.04.17
Pr person i dobbeltværelse dkk 8495,-
Enkeltværelses tillæg dkk 7495,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 19.12.16 - 11.01.17
Pr person i dobbeltværelse dkk 9695,-
Enkeltværelses tillæg dkk 8795,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 30.04.17 - 31.10.17
Pr person i dobbeltværelse dkk 6695,-
Enkeltværelses tillæg dkk 4995,-
Inkluderet i prisen:
- 5 nætter på Anurak Community Lodge i standard værelse med morgenmad
- 3 nætter på Anda Lanta i superior værelse med morgenmad
- 3 nætter på Sivalai Beach Resort i standard villa med morgenmad
- 3 nætter på Thanya Beach Resort i tropical garden view bungalow med morgenmad
- Transport som beskrevet i programmet
- Måltider som beskrevet i programmet (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)
- Engelsk talende guide på øhop turen
Prisen inkluderer ikke:
- Flybilleter
- Andre måltider end dem nævnt i programmet
- Entreer, transport, ture og udflugter, som ikke er nævnt i programmet
- Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der forekommer værelsestillæg på helligdage og under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- Mindre program ændringer er undertiden nødvendigt, afhængig af vej og vejrforhold.
- Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter .
- Gæster som booker denne tur skal være i rimeligt god fysisk tilstand.
- Kunder med rygproblemer, benproblemer eller andre fysiske handicap frarådes kraftigt at tilslutte sig denne tur, samt gæster som forventer luksuriøs indkvartering.
- Familier med børn er velkomne, dog er forældrene eneansvarlige for deres børns sikkerhed.
- Havet kan til tider være lidt uroligt, hvor vi sejler på åbent hav. For kundernes sikkerhed forbeholder vi os ret til at ændre rejsen og tilbyde alternativ indkvartering.
- Rejse med konventionelle kufferter er ikke praktisk. Vi anbefaler kraftigt, at man rejser med en let rygsæk eller rejsetaske.
Indkvartering
Klima og vejr
Vejret på Phuket
Phuket er en ø beliggende på Thailands sydlige halvø. Det er Thailands største ø og den ligger ud for østkysten i Andamanerhavet. Øen er frodig og kuperet, og dens højeste punkt er 529 m. Phuket er beliggende omkring 700 kilometer syd fra hovedstaden Bangkok. Phuket er med rette blevet kendt som et feriemål i verdensklasse takket være Phukets fantastiske vejr og klima og de herlige strande. Der er mange charmerende steder på øen og noget for alle, fra rolige strande til eksotiske nattesteder.
Phuket har et tropisk monsunklima med varme temperaturer året rundt. Der er tre forskellige årstider: den kolde, den varme og den regnfulde årstid. Regntiden kommer med den sydvestlige monsun mellem maj og oktober. Den kolde årstid kommer efter monsunen og varer fra november til februar, hvor kølige, tørre vinde ankommer fra nordøst. Den varme årstid er fra marts til maj, hvor varmen gradvist bygger op før monsunen begynder.
Monsun sæsonnen (Maj - Oktober)
I maj er den varme luft over det asiatiske kontinent blevet intenst opbygget. Dette trækker kold, fugtig luft fra sydvest ind over det Indiske Ocean, hvilket bringer regn til Thailand og resten af Sydøstasien. Beliggende i den sydvestlige del af Thailand, er Phuket et af de første områder der oplever monsunregnen. Starten og slutningen af monsunsæsonen har det vådeste vejr i maj, september og oktober. Phuket modtager 350-400 mm gennemsnitlig nedbør i disse måneder. Månederne juni, juli og august har omkring 280 mm nedbør pr. måned.
Temperaturerme i monsunsæsonen er høje: mellem 28° C og 29° C i gennemsnit, med temperaturer på op 31° C og ned til omkring 25° C. Den høje luftfugtighed gør, at disse temperaturer virker temmelig ubehagelige. Hvis du er ligeglad med vejret, er monsunsæsonen et godt tidspunkt at drage fordel af de mere støjsvage strande og billigere priser. Regnen er en plage, men bygerne er ofte overstået hurtigt og efterfulgt af solskin. Juli og august er blevet en minihøjsæson på øen, som turister rejser til fra Europa på sommerferie, og mange australiere tager en pause fra deres vintervejr. Disse måneder har især fordel af en god mængde af solskin.
Den tørre tid
Imellem november og februar er det højsæson på Phuket og det bedste vejr forekommer på denne tid af året. De sydvestlige vinde, der medbragte monsunen er vendt og kølende, tør luft kommer fra ind fra nordøst. Vejret på Phuket er meget tørt på dette tidspunkt og temperaturerne er på deres mest komfortable leje - mellem omkring 23° C og 30° C . Fugtigheden falder til sit laveste på 58% i februar, og er med til at gøre forholdene meget behagelige. December er den koldeste måned i året, i gennemsnit 27° C, og februar er den tørreste måned med i gennemsnit 30 mm regn.
Fra marts til maj kan det blive meget varmt på Phuket med daglige maksimumtemperaturer fra op til 34° C i gennemsnit. Det bliver varmere og varmere, indtil monsunen kommer engang i maj. Det er tørt på dette tidspunkt med masser af blå himmel, men med temperaturer ofte i midten af 30'erne. Mange mennesker finder det for varmt til at være behageligt. Fugtigheden stiger i løbet af denne tid, hvilket bidrager til ubehaget, og de første tordenvejr forekommer i april.
Vejret på Koh Lanta
Ferieøen Koh Lanta ligger i Krabi-provinsen ved Andamanhavet kun 1 km fra det thailandske fastland. Klimaet er tropisk med en gennemsnitlig temperatur om dagen på omkring 30 grader, og varme nætter med temperaturer på 20-25 grader året rundt. Koh Lantas vejr er i høj grad bestemt af monsunen med dens våde og en tørre sæson:
I perioden november, december, januar, februar, marts og april er det relativt tørt, mens vejret i perioden maj, juni, juli, august, september og oktober er præget af monsunvinde, som ofte bringer kraftige men kortvarige regnskyl. Ved stranden er der en badevandstemperatur på 28-30 grader hele året.
jan | feb | mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | dec | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Relativ luftfugtighed | 83 | 82 | 85 | 84 | 84 | 85 | 82 | 84 | 86 | 86 | 85 | 82 |
Solskinstimer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Nedbørsmængde | 63 | 78 | 256 | 299 | 154 | 244 | 294 | 255 | 392 | 284 | 140 | 85 |
Nedbørsdage | 7 | 7 | 12 | 17 | 17 | 22 | 20 | 20 | 22 | 24 | 17 | 14 |
Telefon: +66 856869402
Facebook: Insighttoasia