InsightToAsia

Øhop på Phi Phi, Koh Yao & Koh Lipe

På dette fantastisk øhop, skal I opleve 3 af thailands dejligste øer, Koh Phi Phi, Koh Yao Yai & Koh Lipe. Det er ren balsam for sjælen og genoplader dine batterier med ægte, autentisk thailandsk island feeling.

Turen er for dem, der vil ned i gear, trække stikket ud, glemme alt om hverdagens stress og jag, twitter, facebook, inboxen og nyde kvalitetstid med den eneste ene eller familien, bare nyde at være på ferie og bade, snorkle, dykke, opleve små lokale ø samfund, smukke solnedgange med en sundowner i hånden og nyde lækker thai mad og frisk fanget seafood.

I starter jeres eventyrlige øhop på de utroligt smukke og eksotiske Phi Phi øer, hvorefter I tager til den uberørte paradis ø Koh Yao Yai og slutter af på den vidunderlige ø, Koh Lipe.

[rev_slider oehopphiphikohyaoogkohlipe]

Alle tænkelige superlativer og mulige beskrivelser af paradis gælder for Phi Phi øerne, Koh Yai Yai og Koh Lipe. Strandene er yndefulde buer af hvidt sand, vandet krystal klart, kokospalmer overalt, og en afslappet atmosfære, der omfavner dig ved ankomsten. 

Hvis man drømmer om paradis øer med bjerge, vandfald, lange hvide sandstrande med palmer, der svajer i brisen, et spejlblankt azurblåt hav, charmerende lokal samfund, en naturlig, imødekommende og smilende lokal befolkning, så er det turen for dig.

Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.

Dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Krabi – Koh Phi Phi 
Ved ankomsten til Krabi lufthavn bliver I mødt i ankomsthallen af jeres chauffør, der kører jer til Klong Jilad havnen, hvorfra I sejler over til Tonsai på de smukke Phi Phi øer. Her skal I bo et af vores favorit hoteller, det dejlige  Phi Phi Relax Beach Resort, skønt beliggende ud til den smukke Phaknam bugt, i gåafstand fra Ton Sai by.

Phi Phi Relax Beach Resort er et hyggeligt og charmerende resort, med en afslappet og rolig atmosfære og det perfekte udgangspunkt for en dejlig badeferie. Det er et uforstyret fristed, hvorfra man kan udforske Phi Phi øerne til fods eller med båd eller tage ind til Ton Sai by og blive opslugt i mylderet af dagsturister og backpackere, vandre rundt i de små gader, fyldt med souvenir butikker, barer, restauranter, dykker butikker, tatovører og massage butikker, for så at vende tilbage til fred og ro på resortet. 

Resortet ligger ved en dejlig privat strand, lige ud til havet, omgivet af jungle og palmer og har restaurant, bar, vaskeri, roomservice og turdesk.

Hotellets aktiviteter omfatter bl.a havkajakker, dykning, snorkling, fiskeri og massage. De hyggelige bungalows har bl.a Wi-Fi, mosquito net, balkon eller terasse, bad og toilet. Overnatning på Phi Phi Relax Beach Resort

Dag 2-4: Phi Phi øerne (M)
Phi Phi øerne er nogle af de smukkeste i Sydøstasien. De er som taget ud af et postkort og er det ultimative tropiske getaway. Med smukke hvide strande, fantastiske klippeformationer og et spejlblankt turkisfarvet hav, sprudlende med marineliv, er det indbegrebet af paradis. 

Phi Phi øerne består af seks øer og er Øen del af Hat Noppharat Thara Mu Ko Phi Phi National Park. De to vigtigste øer er Phi Phi Don og Phi Phi Leh. Den større og beboede Phi Phi Don tiltrækker tusindvis af besøgende med sine dejlige kyster, imens den mindre og ubeboede Phi Phi Leh er hjemsted for fantastiske smukke bugter og strande, herunder den verdensberømte Maya Bay, hvor filmen The Beach (med Leonardo Di Caprio) blev filmet.

Hovedattraktionen på Phi Phi er havet, strandene og dykning. Phi Phi er et af de bedste steder i Thailand at dykke. Men man kan også tage på bådture til Maya Bay, Monkey Beach, Ao Pileh Bay, Coral Island, Bamboo Island, Maiton Island, vikings grotterne eller hele 4 ubeboede øer, hvor man snorkler og spiser frokost på stranden. Som noget nyt på Phi Phi kan man tage på bådture og snorkle med revhajer, samt opleve bioluminescerende plankton.

Man kan vandre op til et af øens 3 udsigtspunkter, snorkle ved Hat Yao, Moo Dee Bay, Bida Islands eller Mosquito Island, tage på beach hopping med longtailbåd til mere uberørtet strande, så som Ao Lo Moo Dee, Ao Toh Ko, Phak Nam Bay, Laem Tong Beach, Long Beach, Ao Poh og Secret beach, prøve kræfter med friklatring, trekke igennem øens jungleklædte midte, udforske øerne i havkajak eller lære at lave Thai mad på Pum’s Thai Cooking School. Overnatning på Phi Phi Relax Beach Resort

Dag 6: Koh Phi Phi – Koh Yao Yai (M)
I bliver hentet på jeres hotel og transporteret til Ton Sai, hvorfra I tager med båden til jeres næste ø paradis, Koh Yao Yai, hvor svalende havbriser, strålende solnedgange og ægte thailandsk gæstfrihed venter.

Ved ankomsten blive I hentet og transporteret til jeres dejlige resort, Glow Elixir Koh Yao Yai, et af vores favorit hoteller. Glow Elixir Koh Yao Yai er en rigtig perle, en tropisk oase, skønt beliggende ved en smuk 300 meter lang privat strand. Her kan du slappe fuldstændigt af, genopfriske dit sind og glemme alt om hverdagens stress og jag.

Resortet har pool, fitness center, bar, restaurant, massage og tilbyder aktiviteter, så som havkajak, snorkling, dykning, madlavnings klasse, øhop ture, Yoga og ATV ture. Jeres dejlige villaer har minibar, Wi-Fi, kaffe og te faciliteter, satelit TV, aircondition, terasse, bad og toilet. Overnatning på Glow Elixir Koh Yao Yai

Dag 7-9: Koh Yao Yai (M)
Koh Yao Yai ligger i midten af den fantastiske Phang Nga bugt. Omgivet af episke kalkstensholme og indbegrebet af enhver fantasi om et tropisk ø paradis. Koh Yao består af to øer. Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Begge øer er hjemsted for maleriske naturscenerier, der kun ses få andre steder i Sydthailand. 

Koh Yao Yai er en søvnig ø, rig på palmlunde og frodig vegetation. Øens strande er dækket af blødt hvidt sand, og dens skjulte turkise bugter er ofte øde. Rundt om Koh Yao Yai’s kyst er der mangroveskove, der er rige på regionalt dyreliv. Mirakuløst har Koh Yao Yai formået at undgå at blive endnu en overrendt ødelagt turistdestination.

Livet på Koh Yao leves i et roligt tempo, med en afslappet atmosfære og den traditionelle thailandske livsstil er så godt som uberørt. Tiden er jeres egen, brug dagene på at forkæle jer selv med en god omgang massage eller afslappende spa behandling, dyrke Yoga, lære at lave Thai mad, bade eller slappe af ved poolen og på stranden med en god bog, i skyggen af svajende palmer. 

I kan også udforske øen med Jeep, på ATV, cykel eller scooter og opleve den lokale kultur, landsbyer, skoler, templer og natur. I kan udforske øens øde strande, mangrove skove og skjulte bugter i havkajak eller med båd.

I kan tage på dagsture og udforske Phang Nga bugtens smukke grotter, laguner, bugter og øer, så som Koh Yao Noi, Koh Hong, La Ding Island, Ka Island, Rai Island, Phak Beiy Island, Koh Panyi, Koh Phing, Khai Island, James Bond Island og Koh Knack, hvor I kan slappe af på smukke øde strande, bade og snorkle.

Om aftenen kan I nyde de smukke solnedgange med en kølig cocktail i hånden og efter at solen er gået ned i horisonten, gå en tur langs stranden eller slå jer ned i restauranten, hvor I med udsigt over havet, kan nyde en dejlig middag, bestående af lækker autentisk thaimad eller frisk fanget seafood, akkompangeret af bølgernes skvulpen. Overnatning på Glow Elixir

Dag 10: Koh Yao Yai – Koh Lipe ((M)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til molen, hvorfra I tager båden til Koh Lipe (også kaldet Maldives of Thailand), turens sidste ø paradis. Der er ingen havn på Koh Lipe, I bliver sat af på en ponton ud for stranden, hvorfra I tager en lokal longtailbåd ind til stranden (thb 250) ud for jeres dejlige resort, Sita Beach Resort, et af vores favorit hoteller på øen og skønt beliggende på den dejlige Pattaya strand.

Sita Beach Resort er er rigtigt dejligt resort, skønt beliggende på den sydvestlige kyst af øen, i en 12 hektar tropisk have, lige ud til Pattaya stranden og det smukke krystalklare Andamaner hav. Resortet er en blanding af klassisk og moderne stil, med en rolig og afslappet atmosfære.

På resortet er der 2 swimmingpools, restaurant, vaskeri, standbar, massage, spa, privat strand og turdesk. De dejlige værelser har Wi-Fi, aircondition, satelit TV, minibar, kaffe og te faciliteter, balkon eller terasse, bad og toilet. Overnatning på Sita Beach Resort

Dag 11-14: Koh Lipe (M)
Koh Lipe er en del af Adang øgruppen og ligger i den beskyttede Tarutao marine national, som udgøres af 51 øer og grænser op til Malayisa. Koh Lipe er kun 2 km lang og 1 km bred og det er en af de få øer i Thailand, hvor man kan snokle direkte fra stranden, ud fra Pattaya Beach, Sunset Beach og Sunrise Beach og ud til småøerne Koh Usen og Koh Khra.

Koh Lipe er et relativt uopdaget og uspoleret paradis, den fik sin første ATM i 2017 og den er dækket af frodig vegetation, med smukke rolige sandstrande og omgivet af et krystalklart turkisblåt hav. Øens atmosfære er tilbagelænet og afslappet, det perfekte sted for en badeferie.

Hovedattraktionerne på Koh Lipe er afslapning ved stranden, badning, dykning og snokling. Øen har tre dejlige hovedstrande og der er masser af fremragende småøer, så som Koh Hin Saun, Koh Lok Goi, Koh Dong, Koh Pung, Jabaang, Koh Hin-Ngam, Koh Yang, Koh Rawi og Koh Adang, hvor man kan bade og snorkle og som nemt kan nås med en lokal longtailbåd eller på en dagstur.

Koh Lipe byder også på andre aktiviteter, man kan udforske de omkringliggende øer i havkajak, gå øen rund til fods, shoppe i walking street, få massage på stranden, fiske med en lokal fisker, opleve den ekstraordinære bioluminescerende planktoner på en bådtur og dyrke Yoga,

Om aftenen kan I nyde de smukke solnedgange (bedst fra Sunset beach) med en kølig cocktail i hånden og efter at solen er gået ned i horisonten, vandre igennem walking street og spise BBQ eller gå en tur langs stranden og slå jer ned på en af de mange små barer og restauranter, hvor I med udsigt over havet, kan nyde en dejlig middag bestående af lækker autentisk thaimad eller frisk fanget seafood, akkompangeret af bølgernes skvulpen. Overnatning på Sita Beach Resort

Dag 15: Afrejse fra Koh Lipe (M)
I bliver hentet på jeres hotel og transporteret til Krabi lufthavn, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af vidunderlige oplevelser og uforglemmelig ferieminder.

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

Priser

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.06 – 30.09.19    
Pr person i delt dobbeltværelse                              fra dkk 6095,-
Enkeltværelses tillæg                                                      dkk 3795,-

Pakkepris i danske kroner i perioden 30.09  31.10.19 / 01.05 – 01.06.20 / 30.09 – 31.10.20  
Pr person i delt dobbeltværelse                              fra dkk 6695,-
Enkeltværelses tillæg                                                      dkk 4395,-

Pakkepris i danske kroner i perioden 31.10 – 19.12.19 / 11.01 – 01.05.20  
Pr person i delt dobbeltværelse                              fra dkk 8495,-
Enkeltværelses tillæg                                                      dkk 6695,-

Pakkepris i danske kroner i perioden 19.12.19 – 11.01.20  
Pr person i delt dobbeltværelse                              fra dkk 10895,-
Enkeltværelses tillæg                                                      dkk 8895,-

Prisen inkluderer:

  • Transfer fra Krabi lufthavn til hotellet på Koh Phi Phi
  • 5 nætter på Phi Phi Relax Beach Resort i garden bungalow med morgenmad
  • Transfer fra hotellet på Koh Phi Phi til hotellet på Koh Yao Yai
  • 4 nætter på Glow Elixir Koh Yao Yai i superior villa med morgenmad
  • Transfer fra hotellet på Koh Yao Yai til Koh Lipe
  • 5 nætter på Sita Beach Resort i superior garden view værelse med morgenmad
  • Transfer fra Koh Lipe til Krabi lufthavn
  • Entreer, ture, udflugter & transport som beskrevet i programmet
  • Måltider som beskrevet i programmet (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter
  • Andre måltider end dem nævnt i programmet
  • Entreer, transport, ture og udflugter, som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage og under højsæsonen.
  • På P. P. Erawan Palms Resort er der obligatorisk nytårsmiddag på dkk 870,- for voksne og dkk 435,- for børn (2-11 år)
  • På Sita Beach Resort er der obligatorisk nytårsmiddag på dkk 500,- for voksne og dkk 250,- for børn (2-11 år)
  • Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter
  • Visum til Thailand, ved rejser på under 30 dage behøver danske statsborgere ikke visum, på rejser på over 30 dage skal man på forhånd have lavet visum hos den thailandske ambassade i Danmark.

Indkvartering

Phi Phi Relax Beach Resort

Phi Phi Relax Beach Resort

Glow Elixir Koh Yao Yai

Glow Elixir Koh Yao Yai

Sita Beach Resort

Sita Beach Resort

Email: Contact@insighttoasia.com
Telefon: +66 856869402
Facebook: Insighttoasia
Følg os på Facebook