Rejsen starter med nogle dage på egen hånd i den pulserende metropol Bangkok, derefter skal I på eventyr i Kanchanaburi provinsen, hvor I skal bo i luksustelte midt i junglen. Her skal I opleve de forskellige seværdigheder, lokale landsbyer og stammefolk. I slutter turen af med afslapning ved de lange dejlige strande ved badebyen Hua Hin.
Dag 1: Ankomst til Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok lufthavn bliver I mødt i ankomsthallen af jeres chauffør, der kører jer til et af vores udvalgte favorit hoteller i centrum af Bangkok. I har resten af dagen til fri disposition. Overnatning på Citadines Sukhumvit
Dag 2-3: Bangkok (M)
Der er ikke noget fastsat program for disse dage. I kan udforske denne pragtfulde metropol på egen hånd og tage på opdagelse i storbyens gevaldige udbud af oplevelser eller tage på spændende udflugter. Overnatning på Citadines Sukhumvit
Dag 4: Bangkok – Hin Tok River Camp (M/F/A)
Afhentning tidlig om morgenen (omkring kl. 06:00-06:30) fra jeres hotel i Bangkok og transport til Kanchanaburi. Her besøger I Thailand-Burma Railway Museum, krigs kirkegården og broen over floden Kwai. Derefter kører I til Hin Tok River Camp for at checke ind og spiser derefter en dejlig frokost. Om eftermiddagen besøger I Hellfire Pass Memorial og vandre en tur langs sporet af den tidligere Thailand-Burma jernbane (2,5 km, 1 times gåtur – medbring gode travesko eller tennissko).
Derefter kører I tilbage til lejren og slapper lidt af, før I tager en cykeltur til den nærliggende landsby. Derefter er det retur til lejren, hvor en dejlig middag under stjernerne venter. I overnatter i komfortable og charmerende luksus telte med lyden af junglen, som en sagte vuggevise. Overnatning i luksus telte på Hin Tok River Camp
Dag 5: River Kwai (M/F/A)
For jer der har lyst og kan vågne tidligt, tager I en cykeltur eller gåtur til det nærliggende tempel, hvor I kan opleve munkene daglige ritual med at indsamle mad fra lokalbefolkningen. Derefter tager I tilbage til jeres lejr og spiser morgenmaden. Efter at I har checket ud, tager I med en longtailbåd til en lokal Mon stammelandsby. Den etniske Mon stamme er af burmesiske oprindelse, og de bevarer heldigvis stadig deres egen kultur og sprog. Gå en tur rundt i landsbyen eller tag på en valgfri elefant ridetur igennem bambus skoven (imod gebyr). Herefter tager I til jeres hotel, hvor I spiser frokost. Eftermiddagen er til fri disposition. Om aftenen skal I overvære et traditionelt Mon stamme danseshow. Overnatning på River Kwai Jungleraft
Dag 6: Hin Tok River Camp – Hua Hin (M/F).
Efter morgenmaden er der tid på egen hånd, indtil I efter frokost tager en tur med det historiske tog på dødens jernbane. Efter togturen er der transfer til et af vores udvalgte favorit hoteller i Hua Hin. Overnatning på Baan Talay Dao
Dag 7-13: Hua Hin (M)
Dagene er til fri disposition. I området omkring Hua Hin er der masser af muligheder for aktiviteter, fantastiske oplevelser og spændende udflugter. I kan f.eks tage på det lokale marked, besøge elefant hospitalet, lære at kite surfe, spille golf, tage på ture til nogle af de nærliggende vandfald eller national parker, så som Khao Sam Roi Yod og Kaeng Krachan, på snorkle tur til den lille dejlige ø Koh Talu eller selvfølgeligt bare slappe af på stranden med en god bog. Om aftenen kan I vælge imellem et stort udvalg af restauranter og nyde den dejlig middag af friskfanget seafood, lækker thai mad eller utallige retter fra det internationale køkken. Overnatning på Baan Talay Dao
Dag 14: Afrejse fra Hua Hin (M)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Bangkok lufthavn.
Hotelliste:
Bangkok: Citadines Sukhumvit
Kanchanaburi: Hin Tok River Camp og River Kwai Jungle Raft
Hua Hin: Baan Laksasubha Resort
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.11.16 - 22.12.16 / 09.01.17 - 18.05.17
Pr person i dobbeltværelse 6395,-
Enkeltværelses tillæg 4295,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 22.12.16 – 09.01.17
Pr person i dobbeltværelse 7295,-
Enkeltværelses tillæg 5195,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 18.05.17 – 31.10.17
Pr person i dobbeltværelse 5595,-
Enkeltværelses tillæg 3495,-
Prisen inkluderer:
- Transport fra Bangkok lufthavn til Citadines Sukhumvit
- 3 nætter på Citadines Sukhumvit i studio executive værelse med morgenmad
- 3 dages River Kwai eventyr med overnatning på Hintok River Camp og Jungle Raft, helpension og aktiviteter ifølge programmet
- Transfer fra hotellet ved River Kwai til hotellet i Hua Hin
- 8 nætter på Baan Laksasubha Resort i Tamarind studio værelse med morgenmad
- Transfer fra hotellet i Hua Hin til Bangkok lufthavn
- Entreer, ture, udflugter & transport med airconditionerede biler/minivans som beskrevet i programmet
- Måltider som beskrevet i programmet (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)
Prisen inkluderer ikke:
- Flybilletter
- Andre måltider end dem nævnt i programmet
- Entreer, transport, ture og udflugter, som ikke er nævnt i programmet
- Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der forekommer værelsestillæg på helligdage og under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter .
Telefon: +66 856869402
Facebook: Insighttoasia
