Et af de mere bizarre svindelnumre i Bangkok involverer svindlere, der fortæller turister at Chinatown er lukket, i håb om at lokke de mere godtroende rejsende til at besøge en butik, som de kender, som er åben og som de godhjertede, hjælpsomme personer de nu er gerne vil vise dem og hvor de selvfølgeligt får kommision.

Denne bizarre og aparte påstand, at den livlige, kaotiske, travle, etniske sydende Chinatown er lukket, ligger måske ikke så langt ud i fremtiden. Nu hvor Bangkoks undergrundsbane strækker sig ind i hjertet af Chinatown, er nogle fortagesomme sjæle allerede igang med at se på områdets attraktive ejendomme. Allerede nu er fronterne trukket op imellem beboerne, der forsvarer deres historiske hjem og handelcentrum og de entrepreneurer, der allerede har omdannet meget af den thailandske hovedstad til en uendelig række af hoteller, lejlighedskomplekser og gigantiske indkøbscentre.

Hvis gaderne omkring Yaowarat og Charoen Krung, som er hovedfærdselsårerne i Chinatown, får samme skæbne som resten af byen, vil det være en stor skam og et stort tab. For dem, der klager over, at Bangkok har mistet sin eksotiske tiltrækning, er Chinatown svaret. Mens rismarkerne langs Sukhumvit, en af de længste veje i Bangkok og i verden, for længst er blevet erstattet af skyskrabere, indkøbscentre og underholdning plazaer, har Chinatown stædigt bibeholdt sin historie, sjæl og identitet, hvilket gør den til en af de mest fascinerende dele i byen at udforske.

De første kinesiske handlende ankom til Thailand i det 16. århundrede, hvor rigets hovedstad stadig var Ayutthaya, beliggende omkring 80 km nord for Bangkok. Hungersnød og forfølgelse af Teo Chew kinesere fra Chaozhou område i det nuværende Kina, førte til bølger af flygtninge, som bosatte sig i nærheden af Chao Phraya floden, der i dag bugter sig igennem den vestlige del af byen. Da hovedstaden i 1782 flyttede til Bangkok og man skulle bygge Grand Palace, blev det kinesiske samfund bedt om at flytte uden for bymurene. Her etablerede de, hvad der blev landets kommercielle hjerte i de næste to århundreder.

Bangkoks handels og indkøbscentrum er nu flyttet til de områderne omkring Siam Square, Silom, Sathorn og Sukhumvit, men Chinatown er stadig et levende handelscentrum, der i vid udstrækning afspejler, hvordan livet var i 1960'erne, 50'erne og endda 20'erne.

De fleste af de varer, der sælges, så som bildele, billige smykker, billig kopi elektronik, plastic legetøj osv er alt sammen fra Kina og er ikke nødvendigvis af interesse for rejsende. Men i modsætning til det meste af Bangkok, som er målrettet imod at opfylde behovene for byens spirende turist og expat befolkning, ligger Chinatowns charme ligger i det faktum, at Chinatown eksisterer først og fremmest for det thai/kinesiske (Sinothai) samfundet og det belønner dem, der udforsker, besøger og observere med en autentisk kulturel oplevelse. En af de store fornøjelser ved Chinatown er at vandre rundt på må og få, blive væk og ende uventede og spændende steder, hvor man oplever det daglige liv på tætteste hold.

Livet går videre i Chinatown, som det har i årtier. Bangkoks ældste biograf, Sala Chalermkrung Royal Teater blev bygget i 1933 og viser stadig thailandske film ved særlige lejligheder. Tang Too Kang, hovedstadens ældste guld butik og Chao Krom Pho, byens ældste kinesisk medicin butik, gør stadig forretning på den måde, de har gjort i mere end et århundrede. I nærheden af Wat Chakrawat, også kendt som krokodille templet, har munkene opfostret krybdyr i mere end 200 år.

Bortset fra disse gamle varetegn, er området også hjemsted for noget af byens bedste mad, der frister ens sanser, overalt bliver man bombarderet med lækre dufte fra en fordringsløs karrybod på gadehjørnet, til de berusende dufte fra det nærliggende indiske distrikt. Man finde masser af familiejede restauranter, der laver alt fra hajfinnesupper og svaleredesuppe til den mest simple og lækre Pad Thai og selve gademarkederne bugner af friske frugter, grøntsager og eksotiske snacks, som ristede græshopper, larver, frøer og skorpioner.

Helligdomme, templer og åndehuse for beboernes forfædre, popper op på ventede og uventede steder og byder på et fristeder, hvor man kan stoppe op, slappe af og reflektere i fred. En af de lokale favoritter er placeret i det 100 år gamle og uhensigtsmæssigt benævnte Talat Mai (det nye marked). Midt i markedet med butikker pakket til bristepunktet med hajefinner, fuglereder, fossiler, ædelstene og søpølser, fører en lille indgang til Leng Buai templet, hvor støjen og den kaotiske atmosfære straks fordufter.

Gaderne i Chinatown er foret med 7-9 etagers Art Deco bygninger fra 20'erne og 30'erne, der engang var Bangkoks skyskrabere. Bygningerne har ændret sig så lidt over årene, at da den kinesiske filminstruktør Wong Kar Wai, skulle optage aftenscenerne til filmen In the Mood for Love, som skulle afspejle atmosfæren i 1960'ernes Hong Kong, valgt han at flytte optagelserne til Chinatown i Bangkok, istedet for at optage i Hong Kong.

Det er specielt om aftenen og natten, når man vandre rundt i Chinatown, at man oplever det som at rejse tilbage i tiden. Når butikkerne lukker, åbner Chinatown sig som en østers og man oplever hvordan nattemarkederne åbner, restauranterne bliver fulde af glade spisende, intermistiske gaderestauranter og madboder popper op over det hele og hele området omkring Soi Texas og Yaowarat Road, vågner til live.

Man kan se veje som Sampeng Lane (Soi Wanit 1), hvor hele Bangkoks kinesiske befolkning engang boede, badet i skæret af varme orange og røde farver, fra gadelygter og kinesiske lanterner. Går man på opdagelse, vil man opdage at gadernes navne bliver nedgraderet fra soi (gade) til trok (gyde) og at baldakiner fra bygningerne på den ene side af gyderne næsten røre vinduerne på den anden side.

Såvel om dagen, som om natten er det en spændene oplevelse at vandre ud i det uvisse og man blive belønnet med fantastisk dekorerede skoler, øde helligdomme, unikke gadebilleder og ældgamle huse i typisk kinesiske stil, med udskæringer og smukt formede tage.

Mange af ejerne af de små huse og butikker har store huse i udkanten af Bangkok, men bibeholder deres ydmyge huse i Chinatown, for at beholde deres forbindelse til samfundet og forhindre skrupelløse spekulanter i at forandre Chinatown til endnu et shoppingmall.